Torsdag d. 10. november deltog jeg i en temadag på Åby Bibliotek om de nye begreber web 2.0 og bibliotek 2.0. Oplægsholderne var journalist og forfatter Peter Hesseldahl samt Esben Fjord fra Danmarks Biblioteksskole.
Begrebet web 2.0 opstår som led i et paradigmeskifte i måden at tænke information og medier på. Web 2.0 dækker over en demokratisering af nettet. Det er således mere ide end teknik og har altså ikke noget at gøre med "en ny version af internettet".
Demokratisering af produktionsmidlerDer sker i disse år en demokratisering af medieproduktionsmidlerne. Publicering af tekst, lyd, foto og video er ikke længere forbeholdt de traditionelle medievirksomheder og informationsleverandører, men er derimod blevet muligt for alle. Samtidig er diverse gadgets, som mobiltelefoner, mp3 afspillere, kameraer og lignende, blevet hvermandseje. Det er efterhånden almindeligt at disse indeholder optageudstyr, og internettet indeholder som bekendt nogle glimrende publiceringsmuligheder. Alle kan dermed principielt publicere alt til alle.
På den baggrund skyder der nu en skov af nye tjenester op på nettet, som ikke i sig selv har noget indhold, men som stiller en interaktiv publicerings- og kommunikationsplatform til rådighed for brugerne. Fælles for mange af disse tjenester er, at de er sociale. Brugerne "deles" om og udvikler indholdet. Man taler om såkaldt social software. Nogle eksempler finder vi i populære tjenester som Wikipedia, Blogger og Flickr.
Et par eksemplerWikipedia er et leksikon, hvor brugerne selv leverer artiklerne. Der skrives, redigeres, slettes, opdateres og tilføjes information af brugerne selv.
Fordelen ved denne fremgangsmåde er, at man kan trække på mange menneskers viden. Endvidere er leksikonet altid opdateret, i modsætning til leksika på tryk. Man udnytter en slags kollektiv hukommelse eller intelligens. Kritikerne mener dog, at man af samme grund ikke kan stole på leksikonet. Stikprøvekontroller afslører da også artikler af svingende kvalitet. Ikke desto mindre er Wikipedia enormt populært. Og opdager man en fejl, kan man jo bare gå ind og rette den.
Blogger er et værktøj, der kan bruges til at oprette og skrive weblogs med, altså en slags dagbog, logbog, på nettet. Værktøjet er enormt nemt at gå i gang med og formentlig en af de nemmeste måder at oprette en personlig hjemmeside på. De seneste nyheder og fotos er ofte hurtigere ude i weblogs end i massemedierne, fordi øjenvidnerne kan publicere deres beretninger selv. Weblogs er endvidere ofte kendetegnet ved, at læserne kan gå ind og kommentere indlæggene. Der opstår tusindvis af nye weblogs hver dag. Et godt eksempel på, hvordan platformen stilles til rådighed, mens indholdet leveres af brugeren.
Flickr er et online fotoalbum, hvor man kan uploade og dele sine fotos med andre. Flickr er lynhurtigt blevet utroligt populært, og brugerne her er ofte hurtigere ude end de gængse medier. F.eks. fandtes der private fotos fra London bomberne på Flickr, før massemedierne kom ud af starthullerne.
En særlig egenskab ved Flickr er, at brugerne selv kan tildele deres fotos et eller flere emneord eller "tags". Billederne i Flickr beskrives altså med disse brugertildelte tags, og samlet set kaldes sådan en samling emneord eller tags for en folksonomi, modsat en taksonomi, fordi den er tildelt af brugerne selv.
Samme princip benytter Delicious sig af.
Delicious er et værktøj, der kan bruges til at gemme og dele sine bogmærker på nettet med. Her har man også mulighed for at beskrive sine links med tags. Søger man information om et bestemt emne, kan man således klikke på det tag, der omhandler emnet, og derved få vist hvilke sider andre brugere har bogmærket indenfor det pågældende emne.
Programmeringsgrænseflader delesSamtidig begynder andre tjenester at "dele ud" af deres data og stille programmeringsværktøjer til rådighed, såkaldte API'er og webservices. Så er man lidt mere teknisk anlagt, bliver det pludseligt muligt at sammensætte sit eget program som f.eks. kunne være et landkort over forfattere, der trækker på data fra
Google Maps og
Amazon.com.
Det bliver således i højere grad muligt at lave et "remix" af noget, som andre har lavet i forvejen.
Decentralisering og selvorganiseringMed disse nye tjenester opstår der en decentralisering af publiceringsværktøjerne. Platformen flyttes ud på nettet og bliver således i højere grad uafhængig af den enkelte computer, fordi værktøjerne ikke længere skal installeres, men blot består af en samling interaktive websider.
Informationkilder kan dermed ikke altid længere hver for sig betragtes som statiske, men derimod som dynamiske størrelser, der bliver til i en fortløbende proces. En proces, som på godt og ondt er anarkistisk men selvorganiserende.
Kløften mellem boomers og gamersSamtidig ser vi i øjeblikket et mere eller mindre tydeligt billede af den generationskløft, der beskrives i
John C. Beck's og Mitchell Wade's teori om de såkaldte Boomers og Gamers. Teorien går ud på, at der er en stor generation, boomers, som er født i baby-boomet efter 2. verdenskrig og frem til 1970 og en anden generation, gamers, som er født efter 1970 og vokset op med computerspil. For disse to generationer gælder forskellige værdisæt:
Boomers:
- Ambitiøse og sætter karrieren først
- Måler succes i penge og anerkendelse
- Er skeptisk indstillet overfor autoriteter og tvivler på egne evner
- Idealistiske
- Individualister
Gamers:
- Vil gerne konkurrere og vinde samt forventer ros
- Har tillid til egne evner, og er ikke bange for at begå fejl
- Er loyale overfor deres tilhørsforhold, firma, skole, afdeling, gruppe
- Analytiske
- Socialt indstillet og er teamspillere
Pointen er, at ovennævnte paradigmeskifte knytter sig til gamerne i højere grad end til boomerne, fordi gamerne tænker på en anden måde. De klipper, kopierer, mixer og remixer deres egne versioner i tekst, lyd og billede efter forgodtbefindende. Og med internettet er det nemt at publicere det til hele verden.
Library Bypass - Når brugerne går udenom biblioteketOg her kommer bibliotekerne ind i billedet, for blandt bibliotekernes medarbejdere er der flest boomere.
Samtidig er bibliotekerne, på linie med de øvrige massemedier, indholdsleverandør, og det gør dem sårbare og uinteressante, for de er ikke interaktive og information kan oftest ligesåvel findes andre steder (F.eks. på Google).
En mulig løsning: Bibliotek 2.0En direkte udløber af web 2.0 er således tankerne om Bibliotek 2.0. Det foreslås at bibliotekerne kan vinde brugerne tilbage ved at slippe kontrollen og åbne mere op, blive mere interaktive og lade brugerne aktivt være med til at skabe biblioteket.
Her forestiller man sig at bibliotekets OPAC i højere grad kombineres med web 2.0 applikationer, således at den bliver mere interaktiv samtidig med at der integreres flere eksterne ressourcer i bibliotekets website. Det vil give mere dynamiske opdateringer som afløsning fra de statiske opdateringer, vi ser i dag.
Det kræver imidlertid, at bibliotekssytemleverandørerne i langt højere grad begynder at understøtte open source, fordi lukket kildekode og datagrundlag gør det umuligt for både biblioteket selv samt trediepart at udvikle til systemet.
Således kunne man forestille sig at bibliotekets OPAC f.eks. indeholdt mulighed for at gemme bogmærker, brugervurderinger i form af stjerner, brugeranbefalinger, brugernes egne emneord (tags) osv.
Se også en lang ønskeliste til OPACs på LibraryCrunch.
Hvor starter vi?I øjeblikket arbejder flere af landets biblioteker, heriblandt Herning Centralbibliotek, sammen om
personaliseringsprojektet "Mit Bibliotek". Projektet, der blev skudt igang allerede i 2002, når et stykke ad vejen, bl.a. med brugervurderinger i form af stjerner, anbefalinger til brugerne og inddragelse af trediepartsressourcer. Der mangler dog stadig en del interaktivitet i projektoplægget, hvis vi skal nå tankegangen i Bibliotek 2.0.
Vil du vide mere?
E-ink er en ny displaytype, som er stort set ligeså tynd, fleksibel og behagelig at læse på som papir. E-ink består af to tynde lag folie med et lag bittesmå elektrisk ladede kugler imellem, som er mørke på den ene side og hvide på den anden. Når der sendes en svag strøm igennem arket, vendes kuglerne, således at der opstår et billede på arkets overflade.